Arbejdet med menneskerettigheder handler om at komme igang og få de rette handlinger til at slå rod.

Menneskerettigheder er også essentielle i danske virksomheder, men hvordan arbejder man med meningsfuld handling med konkret effekt?


Virksomheder anerkender i stigende grad, at de har et medansvar for at bidrage til at respektere menneskerettighederne, men mange oplever, at det er svært at gøre konkret og finde relevansen i netop deres virksomhed. Aktuelle sager viser nødvendigheden, og nye regler fra EU kommer til at gælde for alle virksomheder uanset størrelse.

Lovpligtig due diligence på vej fra EU

EU’s arbejde med de nye regler for lovpligtig due diligence blev meldt ud i 2020, men vi kan forvente, at de bliver vedtaget i løbet af 2021.

De nye EU-regler vil blive baseret på FN’s såkaldte UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP’erne) og på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.

EU-tilgangen vil være baseret på, at due diligence i virksomhederne skal tage udgangspunkt i en risikobaseret, proportional og kontekstafhængig indsats.

Virksomhedernes størrelse, sektor, marked og forretningsmodel vil således være udgangspunkt for, hvordan og hvor meget den enkelte virksomhed skal arbejde med due diligence. Due diligence-kravet giver mulighed for at identificere væsentlige risici for negative indvirkninger og på at fokusere indsatser og ressourcer.

EU’s udgangspunkt for due diligence-kravet ser ud til at skulle gælde for virksomheder uanset deres størrelse.

Der er masser af sager – også i Danmark

Menneskerettigheder er ikke kun en problemstilling, der findes i ude i verden.

Også i pæredanske virksomheder er der hele tiden eksempler på problemer med lige rettigheder mellem religioner, forskelsbehandling på køn og race, Me-too sager, social dumping, underbetaling, overtrædelse af hviletidsbestemmelser og meget andet.

Den aktuelle sag med dårlige arbejdsvilkår for chaufførerne hos NEMLIG.com og sagen fra Padborg, hvor vognmandsfirmaet Kurt Beier groft udnyttede medarbejdere fra Filippinerne og Sri Lanka, er gode eksempler på, at problemer med menneskerettigheder også findes hos os i Danmark.

Rammerne findes (snart) – men opgaven er stadig svær!

Selvom rammerne ser ud til snart at være på plads, betyder det at virksomheder skal gøre en betydelig indsats for at oversætte​ retningslinjerne til den måde, virksomheden fungerer på i dagligdagen. Hvordan indarbejdes arbejdet med menneskerettigheder i styringsmekanismer, ledelsesværktøjer og forretningsaftaler?

5 gode råd

Det kan være en god idé allerede nu at overveje, hvordan jeres virksomhed skal arbejde med menneskerettigheder. For i løbet af året kommer der nye regler fra EU, som kommer til at gælde for alle virksomheder uanset størrelse…

Nedenfor giver vi fem gode råd til, hvordan tingene kan gribes an i praksis.

Råd nummer 1: ”Involver og få opbakning fra topledelsen”

Der kan ofte være rigtig mange potentielle grænseflader mellem en virksomheds mange løbende aktiviteter og menneskerettighederne.

Mange afdelinger, ledere, medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere er involveret i opgaver, som kan have negativ indvirkning på menneskerettigheder.

Det er derfor vigtigt at skabe synlighed og støtte til arbejdet i hele organisationen.

Sørg også for at de nødvendige tidsmæssige ressourcer er tilgængelige til arbejdet.

Råd nummer 2: ”Diskuter og fastlæg virksomhedens ambitioner”

Hvad er virksomhedens ambitioner på dette område?

Overholdelse af gældende regler er en selvfølge, men vil virksomheden på nogle områder måske også gå betydeligt længere end loven? Fordi det i det hele taget er det rigtige at gøre, eller fordi der kan ligge skjulte problemer?

Sørg for at topledelsen er enig i ambitionsniveauet.

I praksis vil der sikkert skulle afholdes forskellige arbejdsmøder, hvor fokus er på at sikre, at ledelsen forstår, hvad menneskerettighederne indebærer for virksomheden, og hvor de mulige ambitionsniveauer fremlægges og diskuteres.

Råd nummer 3: ”Lav en grundig kortlægning af den samlede værdikæde”

Begynd med at kortlægge virksomhedens samlede værdikæde og identificer derefter de væsentligste emner i relation til menneskerettigheder. Udgangspunktet kan ofte være at se på risikoen i hvert emne.

Undervejs i disse opgaver vil mange virksomheder opdage, at de væsentligste menneskerettighedsemner findes hos deres leverandører (altså i deres forsyningskæde), eller at de er knyttet til deres produkters indvirkning (altså befinder sig hos deres kunder).

Når man vurderer de enkelte emner, kan det være nyttigt at stille sig spørgsmål som ”hvor mange individer påvirkes?”, ”hvor stor er indvirkningen?” og ”i hvor stor grad kan vi selv afbøde potentielle krænkelser?”.

Prioriteringerne kan fx tage udgangspunkt i, hvordan de enkelte emner scorer på de tre spørgsmål.

Råd nummer 4: ”Fastlæg konkrete handlinger”

Gennem trinene ovenfor er emnerne blevet identificeret og prioriteret – og det er nu tid til at definere de konkrete handlinger, som virksomheden vil arbejde med.

Hvis vi kigger på emner, der befinder sig i virksomhedens forsyningskæde (altså hos leverandørerne), bør den grundlæggende tilgang altid være, at leverandørerne skal tilbydes hjælp til at udvikle og forbedre sig – og at opsigelse af samarbejdet som udgangspunkt altid er sidste udvej.

Overfor leverandører i kategorien lav risiko kan man bede om, at virksomhedens adfærdsprincipper (som tit kaldes Supplier Code of Conduct) i gennemgås i fællesskab og derefter underskrives af leverandøren. Desuden vil man ofte bede leverandøren besvare relevante spørgsmål, og virksomheden vil udføre afgrænsede kontroller af leverandøren.

Når det gælder leverandører i kategorien mellemhøj risiko, vil man ofte udføre de samme indsatser som ovenfor og i tillæg hertil gennemføre reviews eller audits enten ved at besøge leverandøren eller ved kontrolhandlinger, som kan udføres uden besøg.

Leverandører i kategorien høj risiko vil altid skulle tillægges en betydeligt større opmærksomhed end de to andre kategorier. Udover de handlinger, der er nævnt ovenfor, vil man her altid skulle gennemføre kontrolbesøg (som kan være anmeldte eller uanmeldte), afholde interviews med medarbejdere og andre lokale interessenter, løbende modtage opfølgninger på de problemer, der opdages samt analysere modtagne oplysninger grundigt.

Råd nummer 5: ”Kommuniker”

Som med så mange andre udviklingstiltag i en virksomhed er det naturligvis vigtigt at kommunikere både til medarbejdere og omverdenen både om de mål, som virksomheden har opstillet og om de resultater, der opnås.

Kommuniker gennemsigtigt og troværdigt – og anvend helst en af de anerkendte guidelines for rapportering om samfundsansvar og bæredygtighed.

Sørg for at etablere mulighed for, at I løbende kan komme i dialog med leverandørernes interessenter.

og husk; at for alle virksomheder er arbejdet med menneskerettigheder en rejse, som formentlig aldrig slutter, men som forhåbentlig løbende bidrager til at gøre verden til et lidt bedre sted at være!

 

Artikel af CSR Advisors DENMARK, marts 2021. 

www: https://csr-advisors.dk/
Mail: https://csr-advisors.dk/contact/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/csradvisorsdenmark/